Julebal med Snotlers hos Tante Olga

Det bliver en varm og stemningsfuld aften med en blanding af blues-rock, gammeldags syrerock og plovfure-country med et repertoire bestående af cover-numre af klassikere som Hey Joe, Sunshine Of Your Love, Sweet Jane , Crossroads, Wee Wee Hour, Strange Brew med flere.
Kærligheden, glæden og fornøjelsen ved den musikalske ånd, som fandtes sidst i 60’erne er særdeles intakt. Særligt bandet Cream 1967–69 er en af The Snotlers store inspirationskilder.

Lidt egne numre kan man også risikere at høre. En blanding af uhøjtidelig humor, uforudsigelighed, utilpassethed, et stænk galskab og vildskab på gyngende grund, kombineret med en nærmest antiautoritær, anakronistisk halvanarkistisk frihedstrang til slippe hamsterhjulets spændetrøje. Det hele tilsat musikalske eksperimenter.

Koncerten med Snotlers finder sted fredag den 26. december klokken 21.00 på Tante Olga.