Torsdag den 6. november klokken 18.00 kan man opleve en helt særlig aften, når Jørgen de Mylius – musikhistoriens ukronede konge – gæster Memphis Mansion med sin legendariske musikquiz med et væld af fine præmier.
Med over 60 år i musikbranchen og mere end 7.000 radioudsendelser bag sig er Jørgen de Mylius en af Danmarks mest vidende og elskede stemmer, når det kommer til populærmusik.
Han har gennem årtier været stemmen bag programmer som Top 20, Efter Skoletid, Hitparaden og naturligvis Pop-quiz.
Denne aften inviterer han dig indenfor i sit musikalske univers med et underholdende og stemningsfyldt quizshow, hvor du og dit hold bliver testet i alt fra ikoniske melodier og uforglemmelige kunstnere til sjove musikalske anekdoter. Det hele leveres med masser af charme, humor – og den helt rette Eldorado-stemning.
Med i prisen serveres en Original Memphis Bacon Cheese-burger.