Randers FC har fået ny hovedaktionær.
Den japanske familieejede koncern Suzuyo overtager 80 procent af aktierne i den kronjyske Superligaklub, mens Randers FC Holding fortsætter som lokal medejer med de resterende 20 procent.
Suzuyo har mere end 220 års historie og omkring 30 års erfaring med professionel fodbold gennem den japanske J-League-klub Shimizu S-Pulse.
Ambitionen er at styrke Randers FC både sportsligt og kommercielt med fokus på ansvarlig økonomi, talentudvikling og en stærk organisation.
Samtidig skal klubbens lokale identitet og tætte tilknytning til Randers og Kronjylland bevares.