Randers Stadion har fået ny hybridgræsbane, og den bliver billigere end ventet – både for Randers kommune og Randers FC.
Banen endte med en samlet udgift for kommunen på godt 4,4 millioner kroner mod forventet 6,5 millioner.
Anlægsregnskabet for hybridbanen viser dermed et mindreforbrug på knap 2,1 millioner kroner i forhold til den oprindelige bevilling.
Det betyder, at den planlagte stadionleje for Randers FC nedjusteres fra 650.000 til knap 443.000 kroner årligt.