I går ved 16-tiden måtte brandfolk fra Beredskab & Sikkerhed rykke afsted til en voldsom brand i et hus på Granvænget i Fårup nær Randers.
Der var tale om en brand i huset tag, hvor flammerne havde fået fat. Taget gennembrændte og udviklede megen røg i nabolaget.
Beboerne nåede at flygte ud af huset, inden brandfolkene nåede frem. Ingen mennesker kom til skade ved branden
Brandslukningen stod på i flere timer – men huset er voldsomt beskadiget og er ubeboeligt, vurderer Beredskab & Sikkerhed.