Hornbæk-elever i kapløb om point for grønne transportvaner

Elever på Hornbæk Skole i Randers deltager igen i kampagnen På Egne Ben.

Den motiverer 4.-6. klasses elever til at transportere sig selvstændigt og bæredygtigt til skole.

Hornbæk Skole dyster mod otte andre skoler i Region Midtjylland og Aalborg Kommune – i alt dyster 54 klasser mod hinanden.

Gang, cykling og bus giver point, mens forældrekørsel giver nul.

Kampagnen, der begynder onsdag, fremmer sundhed, socialt fællesskab og miljøvenlige transportvaner blandt skolebørn.