Talentarbejdet i Randers FC bliver ved med at udvikle dygtige spillere, som kan begå sig i 3F Superligaen.
Nu bliver Hector Lux en fast del af 3F Superliga-truppen i Randers FC fra den kommende sæson.
Den 17-årige offensivspiller har underskrevet en 3-årig aftale med Randers FC.
Hector Lux kom til Randers FC i 2023 og fik i 2024 en DBU-trainee-kontrakt med klubben – som nu afløses af en plads i 3F Superliga-truppen.
– Det er en del af vores strategi at udvikle og give chancen til de spillere, som kommer igennem vores talentmiljø, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.