Havndal får sin første vuggestue, når de nye lokaler i Havndal Skole og Børneby indvies i morgen kl. 13.00.
Vuggestuen har plads til 13 børn, og seks er allerede skrevet op.
Her kan de mindste få en tryg start under samme tag som børnehave, skole og SFO, og møde de samme voksne helt op til 6. klasse.
Indvielsen i morgen byder på velkomst, tale, snoreklip, rundvisning og lidt sødt til ganen, oplyser Randers Kommune.
Den officielle åbning er 1. oktober, altså onsdag i næste uge.