Hækken sender kronjyder på hospitalet

Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind i Kronjylland, men farerne lurer for de uopmærksomme. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.

Det gælder især, når der skal klippes hæk.

Størstedelen af ulykkerne sidste år skete nemlig i karambolage med en hækkeklipper eller -saks, mens stiger, stillads og plæneklipper indtager 2. og 3. pladsen.

I den lavere ende finder man traileren, trillebøren og øksen, som dog resulterede i 30-46 konsultationer i 2024.

Alene i Randers Kommune er der over 23.000 haver, oplyser GF Forsikring.