Grundlovsforhør ved Retten i Randers

En 29-årig mand skal i dag fremstilles i grundslovforhør ved Retten i Randers.

Manden er sigtet for flere forhold blandt andet to røverier mod dagligvarebutikker i Randers, hvor han udsatte personalet for vold.

Østjyllands politi har siden den 24 marts ledt efter manden, men han blev tirsdag aften standset i en bil i Randers NØ og anholdt til sagen.

I forbindelse med anholdelsen blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven, da han havde en mindre mængde skunk og en slangebøsse med tilhørende metalkugler på sig.