Forvaltning vil spare psykologtilbud til ældre væk

Randers Kommune skal finde besparelser på området for vedligeholdende træning og frivillighed som led i budgetaftalen.

Forvaltningen anbefaler, at kommunens psykologtilbud til ældre nedlægges, fordi det ikke er en lovpligtig opgave.

Besparelsen udgør 500.000 kroner i 2027 og én million kroner årligt fra 2028.

Ifølge forvaltningen vil besparelser på vedligeholdende træning, frivillighed eller forebyggende hjemmebesøg ramme lovbundne indsatser og medføre længere ventetider eller reduceret service.

Psykologtilbuddet hjælper årligt omkring 100 ældre med blandt andet ensomhed, sorg og psykisk mistrivsel. Sagen skal nu behandles politisk i omsorgsudvalget.