Forsøg i Vorup gøres permanent

Et forsøg med indkørsels- og parkeringsforbud ved Søndermarkskolen i Randers-bydelen Vorup, indført i maj, er nu evalueret.

Resultatet viser færre biler på Skanderborggade, bedre trafikflow og en markant stigning i elever, der cykler til skole.

Skolen oplever større tryghed blandt forældre, og borgerne er generelt positive.

Forvaltningen vurderer, at tiltagene har forbedret sikkerheden for de cyklende børn og anbefaler, at ordningen gøres permanent fra årsskiftet.

Miljø- og teknikudvalget behandler sagen i dag.