5,1 millioner kroner fra TrygFonden skal nu komme seniorer med gigt til gavn i 17 kommuner landet over heriblandt både Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner.
Formålet er at hjælpe flere seniorer med gigt til et mere aktivt liv gennem lokale aktiviteter i naturen og fællesskaber, hvor der er plads til mennesker med forskellige fysiske forudsætninger.
Projektet, ”Få mod på mere bevægelse”, gennemføres af Gigtforeningen i samarbejde med DGI, Danmarks Jægerforbund, Sund By Netværket, Randers Naturcenter, og de 17 kommuner, hvor det løber fra i år til 2029.