Flertal for forslag om boliger ved Nordskellet

Socialdemokratiet har fremsat et ændringsforslag for byudviklingen nord for Nordskellet i Randers med fokus på bedre balance mellem boliger og grønne områder.

Efter dialog med Birch Ejendomme reducerer forslaget antallet af boligenheder til maksimalt 240, hvilket er 30 færre end oprindeligt planlagt.

Målet er at sikre mere lys, luft og attraktive opholdsarealer.

Samtidig stilles krav om grønne områder og større arkitektonisk variation.

Forslaget blev i går godkendt af et flertal i Økonomiudvalget og sendes videre til Erhvervs- og Planudvalget.

Velfærdslisten og borgmesterpartiet SF stemte imod.

Erik Bo Andersen fra Østbroen blev vurderet inhabil og deltog derfor ikke i sagens behandling.