Flere sigtelser til 25-årig

Politibetjent

Natten til søndag blev en patrulje i Randers midtby opmærksom på en person, der ved patruljens tilstedeværelse skyndte sig væk fra stedet. Patruljen fulgte efter og fik kontakt til den 25-årige mand på Brødregade, som fortsat ikke ville i kontakt med politiet.

Han blev mere og mere aggressiv i sin fremtoning og ville ikke oplyse, hvem han var, hvorfor politiet endte med at anholde manden.

I den forbindelse truede han betjentene med at ville slå dem ihjel, kaldte dem diverse ukvemsord og spyttede på dem. Han blev derfor sigtet for trussel mod personer i offentlig tjeneste, fornærmelig tiltale mod politiet, vold mod personer i offentlig tjeneste samt for ikke at ville opgive sin identitet.