Flere millioner til badesø på Nordre Fælled

Randers Kommune bevilger i det netop indgåede budgetforlig yderligere 3 millioner kroner i 2027 til projektet med en badesø på Nordre Fælled i Randers.

Det sker efter, at A.P. Møller Fonden og Lokale- og Anlægsfonden til sammen har givet knap 50 millioner kroner til projektet med navnet “Spring ud i det”.

På Nordre Fælled er der også en ambition om en permanent fest og aktivitetsplads – blandt andet med henblik på, at festivalen Blå Sol kan afvikles på pladsen.

Der reserveres også 750.000 kroner i 2026 i eventpuljen til netop at støtte Blå Sol.