Alt for mange mænd står alene, når livet bliver svært. Skilsmisse, arbejdsløshed, stress eller ensomhed rammer hårdt, og ofte mangler mænd et trygt sted at dele deres tanker og oplevelser. Det vil Selvhjælp Randers nu ændre med det nye gruppeforløb Flere mænd i fællesskaber, hvor mænd kan mødes i fortrolighed, få nye perspektiver og opleve styrken i fællesskabet.
Målet er at forebygge social isolation og ensomhed ved at tiltrække flere mænd til fællesskaber. Disse omfatter både klassiske gruppesamtaler og nye mødeformer, for eksempel udendørs aktiviteter, hvor mænd kan mødes i trygge rammer og dele erfaringer.
Forløbet starter den tirsdag den 28. oktober og strækker sig over otte uger med et møde én gang om ugen.
Hvis man som mand er interesseret i at deltage kan man kontakte Selvhjælp Randers.