Fleksjobbere kan muligvis fortsætte med at arbejde når de når folkepensionsalderen

Skal man tvinges på pension, bare fordi man er fleksjobber?

Det spørgsmål er landet på bordet hos politikerne i Randers.

I dag stopper støtten til et fleksjob automatisk, når man rammer folkepensionsalderen.

Men afgående byrådsmeldlem, Henriette Malland fra Velfærdslisten, har foreslået, at kommunen finder en vej udenom reglerne.

Målet er at hjælpe dem, der har lyst og evner til at fortsætte, så de kan beholde deres kollegaer og arbejdsglæde.

Forvaltningen skal nu undersøge, om lokale aftaler eller nye ansættelsesformer kan gøre det muligt for de erfarne seniorer at blive i jobbet.