Fire mænd risikerer millionbøder i Randers

En stor sag om mulig svindel med registreringsafgifter begynder i dag ved Retten i Randers.

Fire mænd står tiltalt for snyde statskassen for millioner via fejlagtige oplysninger om værdien af over 200 luksusbiler – blandt andet Porsche, BMW og Mercedes.

Ifølge anklagemyndigheden skete det tilbage i i 2019 og 2020.

Sagen i Randers har været længe undervejs, og forsvareren betegner den som principiel og peger på, at også Motorstyrelsen har haft problemer med værdifastsættelserne.

To af de tiltalte nægter sig skyldige.

Retssagen i Randers ventes afsluttet i juni.