FC København er blevet tildelt en bøde på 135.000 kroner, efter at tilhængere af mesterklubben antændte i alt 51 stykker pyroteknik i udekampen mod Randers FC tidligere i maj.
Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
Kampen i Randers blev spillet søndag 18. maj og endte med klar 4-0 sejr til FCK.
I afgørelsen står der, at Fodboldens Disciplinærinstans har lagt vægt på antallet af indberetninger vedrørende F.C. København indenfor de seneste 12 måneder.