Fodboldfans kan nu få direkte indflydelse på stadion-oplevelsen i 3F Superligaen.
Randers FC opfordrer til, at fans og tilskuere melder sig til den nye undersøgelse, SuperligaSurvey.
I undersøgelsen kan de nemlig være med til at besvare et spørgeskema om kampe, de har overværet.
Svarene skal bruges til at forbedre oplevelserne på stadion i Randers – og i hele rækken.
Dermed får Randers-fans mulighed for at påvirke udviklingen af fodboldoplevelsen i 3F Superligaen i fremtiden.