Lige nu bor der 850 fordrevne ukrainere i Randers Kommune.
I maj var 68 procent af de arbejdsduelige ukrainere i job, og det er under landsgennemsnittet, der er 79 procent.
Derfor vil den jobrettede indsats styrkes ved, at jobkonsulenterne overtager den direkte kontakt til virksomhederne.
Siden krigens start har kommunen budt velkommen til næsten 1.200 ukrainere, og mange har efterhånden fået en permanent bolig. Lige nu modtager 288 ukrainere kommunal ydelse, og knap 300 går på sprogskole for at lære dansk.