Et færdselsuheld i Randers udviklede sig tirsdag til vold og trusler.
På Fischersgade stødte to biler sammen, hvorefter en 35-årig bilist ifølge vidner slog en 65-årig mand og truede ham med en hjulnøgle.
Han forsøgte også at tage mandens pung for at sikre hans ID, men blev afbrudt af forbipasserende og flygtede.
Politiet fandt senere frem til den 35-årige, som nu er sigtet for vold og forsøg på røveri.
Den 65-årige kom ikke alvorligt til skade.