Fængslet for frihedsberøvelse og grov vold

Politibetjent

En 42-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet frem til 9. juli efter et grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han er ifølge politiet sigtet for husfredskrænkelse ved at skaffe sig adgang til en 40-årig kvindes lejlighed fredag den 5. juni.

Desuden er han sigtet for frihedsberøvelse og grov vold, trusler og vidnetrusler samt røveri, alt sammen begået mod den 40-årige kvinde.

Den 42-årige blev anholdt i går formiddag i Københavns Lufthavn.