En anklager vil i dag gøre et nyt forsøg på at få varetægtsfængslet en 22-årig mand, der er mistænkt for at have deltaget i et skyderi mod Hells Angels klubhus i Randers i januar.
Den 24. januar bestemte retten, at der ikke var grundlag for fængsling. Men tirsdag er der igen retsmøde med den samme mand, oplyser Østjyllands Politi.
I alt fire mænd er i sagen sigtet for at udsætte nogen for fare og for besiddelse af skydevåben. Tre af dem er varetægtsfængslet.