Randers Byråd besluttede i går at ændre opkrævningen af ejendomsbidrag fra 2027.
I dag bliver bidragene opkrævet i to rater med forfald 1. februar og 1. august.
Fremover samles opkrævningen i én årlig rate med forfald 1. februar.
Opkrævningerne dækker blandt andet affaldsgebyrer og gebyr til rottebekæmpelse.
Ved at samle opkrævningen i én rate forventer kommunen, at betalingen bliver mere overskuelig for ejere og lettere at håndtere i forbindelse med ejendomshandler.