Nyd tonerne af sæsonens sidste eftermiddagssang under glaspyramiden på Hovedbiblioteket onsdag den 24. juni fra 16.30 til 17.15. Biblioteksmusikant Peter Elmelund akkompagnerer og præsenterer nye og gamle sange fra Højskolesangbogen, mens sanglærkerne Signe Winther Brinkmann og Inger Nygaard Kaad synger for.
“Dagens tema er Midsommer, og vi skal synge om dagen, der er fuld af sang, om skoven, der er frisk og stor og om de lyse nætter, der netop er kåret som den bedste danske sang nogensinde. Der bliver også enkelte nye sange’,” fortæller Peter Elmelund.
Der er kaffe på kanden, og det er gratis at deltage i arrangementet.