Retten i Randers indleder onsdag en voldtægtssag fra 2015.
Da blev en dengang 89-årig kvinde voldtaget uden for sin landejendom i Over Fussing ved Randers.
På trods af at politiet havde sikret DNA-spor fra den formodede gerningsmand, lå efterforskningen i flere år uopklaret hen.
Men slægtskabssøgning ledte sidste år politiet til en 50-årig mand, der nu er tiltalt i sagen.
Der er afsat seks retsdage til behandlingen af sagen. Sidste retsdag er efter planen den 27. april.