DMI varsler snestorm i Randers

DMI har nu opdateret snevejret torsdag til snestorm i flere kommuner.

I første omgang havde DMI udsendt et såkaldt forvarsel om kraftigt snefald, men i dag er det ændret til snestorm.

Det er i blandt andet Randers, Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner.

Varslet gælder fra torsdag eftermiddag klokken 15 til fredag 15.

I Favrskov og Aarhus kommuner går meldingen på kraftigt snefald, og altså ikke decideret snestorm.