Konstitueringen i Byrådet er på plads. Et flertal bestående af 8 partier og lister ud af 11 har indgået en politisk samarbejdsaftale. Det er et markant og nødvendigt brud med en gammel politisk kultur, hvor konstitueringer ofte byggede på magtfordeling og symbolpolitik – ikke på konkret politik, der faktisk alligevel ikke blev leveret.
Alt for længe har borgerne oplevet konstitueringer, hvor flotte ord og brede overskrifter ikke blev omsat til handling. Aftaler blev indgået, men sjældent fulgt op. Netop derfor er det nyt – og tiltrængt – at den nuværende konstituering tager udgangspunkt i en samarbejdsaftale uden politisk indhold men med gensidige forpligtelser og løfter og vilje om en ny retning frem for løse politiske hensigtserklæringer.
Alligevel mødes den nye kurs af højlydt kritik fra partier, der ikke længere sidder med i de vante magtcirkler. Kritikken handler mindre om demokratiets tilstand og mere om savnet af en politisk praksis, hvor magt ofte gik forud for indhold.
Påstanden om, at “halvdelen af Byrådet” eller “halvdelen af vælgerne” ikke bliver hørt, er derfor forfejlet. Det, der er ophørt, er ikke indflydelse – det er automatisk adgang til magt uden politisk leverance. Alle partier er valgt ind på lige vilkår og har fortsat mulighed for at præge beslutningerne gennem sagligt arbejde og reelle forslag.
Det bliver samtidig svært at tage kritikken alvorligt, når de samme stemmer både advarer mod et alt for magtfuldt flertal og i næste åndedrag spekulerer i, at samarbejdet ikke kan blive enige om noget. Hvis samarbejdet er forpligtende på politik, er det netop fordi man har valgt indhold frem for tomme aftaler.
Konstitueringen markerer ikke et demokratisk problem – den markerer et opgør med en træt politisk kultur, hvor magt var målet, og politikken sekundær. Nu må vi videre. Med åbenhed, ansvar og en samarbejdsaftale, der faktisk forpligter til handling.
Af Erik Bo Andersen
Østbroen