Debatten om formueskat er endnu engang blusset op. Et forslag, der kan lyde enkelt – men hvor konsekvenserne kan blive meget vidtrækkende. Formueskat fremstilles som noget, der rammer de få, men kan i realiteten komme til at påvirke langt flere.
Omkring 1200 landmænd står til at blive ramt. Det er familieejede virksomheder, hvor formuen er bundet i jord, bygninger og maskiner – værdier, der er forudsætningen for at producere fødevarer i Danmark. Det er de samme værdier, der skaber arbejdspladser, eksport og danske varer på hylderne.
En formueskat på landmændene, som kommer oveni andre skatter og afgifter som energiafgift, indkomstskat og udbytteskat, vil betyde færre midler til investeringer i ny teknologi, grøn omstilling og effektiv drift. Konsekvensen kan blive udskudte investeringer, vanskeligere generationsskifte og i nogle tilfælde udflytning af produktion til lande med mere stabile vilkår. Det vil koste arbejdspladser i landdistrikterne og ramme følgeerhverv fra transport til forarbejdning og serviceerhverv.
Men konsekvensen bliver ikke bare mærkbar for de lokale landdistrikter – forbrugerne vil ligeledes kunne mærke det i dagligvarehandlen. Hvis den danske fødevareproduktion falder, vil andelen af danske fødevarer i køledisken og på hylderne ligeledes falde. Og de varer, der fortsat produceres herhjemme, vil være dyrere, fordi omkostningerne er steget.
Vi skal finansiere vores velfærd. Men løsningen kan ikke være at beskatte den samme krone endnu mere – med risiko for højere fødevarepriser og færre arbejdspladser.
Politik skal skabe stabile rammer hvor initiativ og ansvar belønnes – ikke straffes.
Derfor siger jeg nej til en formueskat.
Af Louise Høeg (V)
Kandidat til Folketingsvalget