I 2025 kostede det Randers Kommune 10,3 mio. kr. at Novo Nordisk tjener så godt som de gør. Og i 2028 vil det koste os 35,1 mio. kr.!
Når danske virksomheder klarer sig godt og betaler mere i selskabsskat, reduceres bloktilskuddet nemlig til samtlige kommuner, til trods for at gevinsten fra selskabsskatten, – med en udligning på 50%, – kun tilfalder de kommuner med de store og godt indtjenende virksomheder.
Det er svært at forstå rimeligheden i, at en overordnet vækst i dansk erhvervsliv i praksis kan betyde færre penge til lokal velfærd hos os, og udligningen af selskabsskatten er derfor en af de ting der bør og skal ændres ved den kommende udligningsreform, der snart forhandles og skal træde i kraft i 2029.
Og Danmark har brug for en reel reform af systemet, som kan bidrage til en bedre balance i Danmark.
I dag er systemet fyldt med både skævheder og forældede metoder, som betyder, at nogle kommuner systematisk stilles dårligere end andre. Det gælder ikke mindst i forhold til sammenhængen mellem selskabsskat og bloktilskud.
Samtidig er der grund til at se kritisk på de socioøkonomiske kriterier, der i dag bruges til at beregne kommunernes udgiftsbehov. Meget tyder på, at beregningerne i dag ikke i tilstrækkelig grad afspejler de faktiske sociale udgifter, vi i kommunerne står med. I kommuner som Randers, løftes der i dag store sociale opgaver, uden at det fuldt ud afspejles i udligningen.
En oplagt løsning er fokus på individdata i stedet for nogle overordnede kriterier som slet ikke fanger ulighederne godt nok.
Hvis udligningssystemet skal have legitimitet, kræver det, at både opgaver og økonomi følges ad.
Når milliarder fordeles mellem landets kommuner, bør grundlaget være solidt, gennemsigtigt og baseret på opdaterede data. Målet må være et system, der både understøtter vækst i hele landet og sikrer en mere retfærdig fordeling mellem kommunerne.
Af Louise Høeg
Folketingskandidat for Venstre