Danmarks største rovdyr flytter ind i Kattegatcentret

På billedet ses Kattegatcentrets nye gråsælhan, Nino. Foto: Kattegatcentret.

Hvis du efter et besøg i Randers Regnskov har lyst til at kigge på flere dyr fra havet, kan du glæde dig over, at Kattegatcentret står over for en stor forandring i sin sælflok.

Centret har taget afsked med to spættede sæler.

Til gengæld får gråsælhunnen Tulle for første gang selskab af en artsfælle, når en gråsælhan på over 200 kg flytter ind i starten af april.

Med dette generationsskifte bliver Kattegatcentret det eneste akvarium i Danmark, hvor gæster kan opleve en gråsælhan helt tæt på – og tilmed en han og en hun sammen.

Gråsælen er Danmarks største rovdyr, oplyser Kattegatcentret.

Du kan nå Kattegatcentret på cirka 1 times kørsel fra Randers Midtby.