Danish Crown forventer at nå fuld kapacitet på sine slagterier i det kommende regnskabsår.
Slagterikoncernen har hævet forventningen fra 8,4 til 9,4 millioner grise, hvilket svarer til den maksimale kapacitet.
Derfor indføres en venteliste, og nye aftaler om væksttillæg lukkes midlertidigt.
Den øgede tilstrømning fra landmændene skyldes blandt andet en højere notering, hvor prisen er hævet med 1,6 kroner per kilo.
Det giver gennemsnitligt 140 kroner mere per gris.