Cash i kirken

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når Karsten Holm & band leverer ”Cash i kirken”

Søndag den 12. april klokken 19 er der “Cash i kirken” i Grensten Kirke.

Siden 2008 har sangeren Karsten Holm og pianisten Christian Spillemose turneret land og rige rundt med ”Elvis i kirken”, og nu er Karsten Holm aktuel med et koncertforedrag med en anden gigant i den amerikanske populærmusik, nemlig Johnny Cash.

”Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden.
Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede – den evige kamp mellem det gode og det onde.

Musikalsk fokuserer ”Cash i kirken” især på de sidste 10 år af Johnny Cash’ liv.