Butikstyv i tumult med personale

En mand forsøgte søndag eftermiddag at stjæle varer fra et supermarked på Mariagervej i Randers.

En 15-årig butiksansat opdagede, at manden kun scannede to varer ved scan-selv kassen, selvom han havde flere.

Da den ansatte konfronterede ham, blev manden aggressiv og flygtede.

En 20-årig kollega forsøgte at stoppe ham, men gerningsmanden skubbede først den 20-årige hårdt i brystet, og derefter udbrød der tumult mellem de to mænd, hvorunder den 20-årige fik flere rifter på armen.

Gerningsmanden slap fri og forsvandt fra stedet på en scooter.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen og søger vidner på telefon 114