Brand ved skorsten i villa i Randers

I går sidst på eftermiddagen rykkede politi og brandvæsen ud til en villa på Kærgade i Randers-bydelen Vorup efter melding om brand i en skorsten.

Der var røg fra tagryggen men ingen synlige flammer.

Brandvæsnet konstaterede dog kraftig brand under tagpladerne og fik slukket ilden.

Ingen personer kom til skade, og branden menes at være opstået i eller ved skorstenen.