Borgere i området mellem Randers og Hobro inviteres på søndag den 18. januar klokken 11–13 til Spentrup Idræts- og Kulturhus for at opleve en vibrationslastbil i arbejde.
Project Greenstore står bag arrangementet og fortæller om den seismiske undersøgelse af undergrunden, der foregår i januar og februar.
Gæster kan få en kop kaffe og høre, hvordan data indsamles til en detaljeret 3D-model af undergrunden.
– Det er vigtigt for os at møde borgerne og give dem et indtryk af, hvordan det kommer til at foregå, når den seismiske undersøgelse går i gang,” siger Henrik Busk, der er efterforskningschef i Harbour Energy og ansvarlig for undersøgelsen.