I det forgangne døgn har Østjyllands Politi anholdt og sigtet tre personer for at have forsøgt at begå indbrud., og det er sket på baggrund af opmærksomme borgere.
En af sagerne er fra Randers
Her kontaktede en sejler i går eftermiddag politiet, da han fra sin båd på Randers Fjord kunne se en mand luske rundt og hive i dørene ved roklubben på Fjordgade.
Kort efter var en patrulje på stedet, og de nåede lige at standse to mænd, der var kørende på en scooter på vej væk fra roklubben. Den ene, en 43-årig mand, svarede til signalementet og blev anholdt.
Der var kastet en brosten gennem en rude i roklubbens bygning men umiddelbart ikke stjålet noget.
Føreren af scooteren, en 30-årig mand, blev anholdt og sigtet for narkokørsel, da han virkede påvirket.