Boliger ved Nordskellet behandles i byrådet

Socialdemokratiet har fremsat et ændringsforslag for byudviklingen nord for Nordskellet i Randers med fokus på bedre balance mellem boliger og grønne områder.

Efter dialog med Birch Ejendomme reducerer forslaget antallet af boligenheder til maksimalt 240, hvilket er 30 færre end oprindeligt planlagt.

Målet er at sikre mere lys, luft og attraktive opholdsarealer.

Samtidig stilles krav om grønne områder og større arkitektonisk variation.

Forslaget blev i sidste uge godkendt af et flertal i Økonomiudvalget og kommer i dag til behandling i byrådet.