Sundheds-, idræts- og kulturudvalget i Randers får på et møde i næste uge en årlig status på kommunens tandpleje – og med særligt fokus på børne- og ungetandplejen.
Den nye lov om gratis tandpleje til 18-21-årige er nu fuldt implementeret, og første nøgletal efter indførelsen vil blive præsenteret for udvalget.
Status viser, at de yngste børn i Randers har en stigende tendens til tandsygdom.
De 12-årige følger landsgennemsnittet, men meget tyder på, at indsatsen har forbedret tandsundheden for de 15-årige.
Udvalget sætter også fokus på social ulighed, udeblivelser og tandplejens forebyggende indsats for alle børn og unge i Randers.