En 34-årig bilist i Randers endte søndag aften med hele syv sigtelser.
Politiet blev kaldt ud til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Aarhusvej og fandt bilen på Toldbodgade.
Manden kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort og blev desuden sigtet for at køre påvirket.
I bilen fandt politiet en totenschlæger.
Bilen var både uforsikret og afmeldt, og nummerpladen var meldt stjålet.
Manden blev taget med på sygehuset, hvor der blev udtaget blodprøve for at undersøge, om han var påvirket af spiritus eller narkotika.