Bevaringsudvalget i Randers Kommune anbefaler, at bygningerne på Nørgårdsvej 27 i Værum må nedrives.
Ejendommen fra 1888, som er en del af områdets velbevarede landsbystruktur, står tom og er i væsentlig forfald.
Udvalget konstaterer med beklagelse, at renovering ikke er sket rettidigt.
Ansøgningen om nedrivning omfatter alle syv bygninger på adressen, herunder tre, der er udpeget som bevaringsværdige.
Bevaringsudvalget ser nu ingen anden løsning end nedrivning.