Bedre mobildækning flere steder i Randers Kommune

Der er udsigt til bedre mobildækning flere steder i Randers Kommune.

Det gælder områderne i og omkring Mejlby, Lem og Linde samt Jebjerg og Væth.

Det er Norlys, der opsætter nye mobilantenner, hvilket foruden bedre mobildækning også vil give højere hastigheder og bedre kapacitet.

De nye mobilantenner sættes allerede i drift her i løbet af august, oplyser Norlys.