Fra i dag og frem til mandag den 22. september bliver Tjærbyvej i Dronningborg asfalteret.
Derfor er vejen spærret fra Udbyhøjvej til Tjærbyvangsvej fra klokken 7-20.
Både bilister og cyklister må finde alternative ruter, som er skiltet med gule omkørselsskilte.
Til fods kan man stadig komme forbi, og cyklister kan trække cyklen.
Efter klokken 20 åbnes strækningen igen, men pas på ujævn asfalt, lyder det.
Arbejdet udføres af Randers Kommune.