Ansatte henvender sig også til borgerrådgiver

Borgerrådgiveren i Randers Kommune fik færre henvendelser sidste år i forhold til 2023.

Det fremgår af beretningen, som Byrådet ventes at tage til efterretning på mandag.

Der var i 2024 442 henvendelser mod 578 henvendelser i 2023.

Hovedparten vedrører områderne Social og Arbejdsmarked med 278, Børn og Skole med 54 og Sundhed, Kultur og Omsorg med 40 henvendelser.

Henvendelserne til Borgerrådgiveren kommer dog ikke kun fra borgerne.

Sidste år var der således 14 henvendelser fra medarbejdere i Randers Kommune, blandt andet vedrørende dialog om sagsbehandlingsregler og håndtering af borgere med vanskelig klageadfærd.