Anmeldelse om cykeltyveri førte til narkosigtelse

En anmeldelse om cykeltyveri på Jernbanegade i Randers udviklede sig natten til i dag til en narkosag.

Kort efter klokken fire blev to mænd på 24 og 27 år standset af en patrulje i området.

Begge virkede påvirkede, og ved visitation fandt politiet en kniv og amfetamin på den 24-årige.

Han er nu sigtet for både besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af knivloven.

Den 27-årige blev ikke sigtet, oplyser Østjyllands Politi.