En 47-årig mand blev i går anholdt i Randers efter at have begået hærværk på en uddannelsesinstitution på Jens Otto Krags Plads.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Rengøringspersonale fandt om morgenen ødelagte kontorstole, knuste ruder og smadrede fjernsyn.
Politiet gennemgik videoovervågning og traf kort efter manden i området.
Han var påvirket af alkohol eller stoffer og erkendte hærværket.
Udover hærværk er han også sigtet for husfredskrænkelse.