Alvorlig færdselsulykke i Randers

En 76-årig mandlig cyklist blev i går indlagt med alvorlige skader efter at være blevet ramt af en bil på Udbyhøjvej ved Fjordgade i Randers.

Bilen, ført af en 63-årig kvinde, kørte ind i cyklisten, fortsatte ind i en husmur og et vejskilt.

En bilinspektør undersøger nu ulykken, og kvinden har fået udtaget en blodprøve for at klarlægge, om hun var påvirket under kørslen.