Aktører drøftede Royal Run

Foto: Randers Kommune

Forberedelserne til Royal Run i Randers i denne måned er i fuld gang.

I sidste uge mødtes over 30 aktører på rådhuset for at styrke samarbejdet frem mod løbsdagen den 25. maj.

Her blev der blandt andet gennemgået planer for opbygning, afvikling og oprydning, så arrangementet kan gennemføres trygt og effektivt.

Samtidig fik deltagerne mulighed for at udveksle idéer på tværs af arrangører, teknikere og kunstnere.

Ifølge Randers Kommune er målet at skabe en sikker og festlig dag, når tusindvis af deltagere og gæster vil fylde byen.